En stor stemme er blevet tavs

Der blev så stille i Sydgrønland, da det mandag gik fra mund til mund, at Erik Nørskov var død 74 år gammel.

En stor stemme var pludselig blevet tavs. En stemme for erhvervsudvikling, men frem for alt en stemme for generel udvikling i det Sydgrønland, rørlæggeren fra limfjordsbyen Skive elskede så højt, at han ikke kunne tænke sig at være andre steder - og næppe heller andre steder at sige farvel til denne verden.

Erik Nørskov kom til Grønland som ganske ung. Egentlig var den store drøm et liv i Australien, men den utålmodige håndværker med udlængsel kunne ikke vente, og der var et godt job i Grønland.

Så gik det slag i slag, og fortællingen om Erik Nørskov er fortællingen om en ildsjæl og iværksætter for hvem skabertrang og nye udfordringer har været en uundværlig drivkraft. En farverig personlighed, der har skabt virksomheder og arbejdspladser og som dermed har været med til at skabe fundamentet for det moderne Grønland.

Med udlængsel og eventyrlyst slog Erik Nørskov sig ned i en del af verden, han kun kendte lidt til, men alligevel følte sig draget af og hurtigt følte sig fanget af. Som tilflytter tilpassede han sig de helt anderledes forhold end den trygge danske velfærdsstat, der var under opbygning i 1960’erne.

Han var en hårdt arbejdende iværksættertype, en individualist, der så muligheder før de fleste andre og med en blanding af flid, ukuelig vilje og respekt for sit nye land skabte han virksomheder og dermed arbejdspladser for den lokale befolkning.

VVS-installatør Erik J. Nørskov blev oprettet som enkeltmandsvirksomhed i 1974, og i 1979 blev Erik J. Nørskov Aps stiftet. Siden gik det stærkt. VVS-firmaet købte sig først ind i el-branchen, senere i tømrerbranchen, og snart udgjorde Nørskovs firmaer den største gruppe af bygge- og entreprenørvirksomheder i Sydgrønland.

Men Erik Nørskov var ikke alene drevet af de erhvervsmæssige muligheder, han blev også betaget af den natur, der forekommer så uendeligt meget større her end andre steder. De omgivelser, der får selv store egoer til at føle sig ydmyge, når de fornemmer storheden og stilheden, det barske og det blide – de på en gang voldsomme og poetiske sceneskift i vejr og landskaber.

Og så var det her, Erik Nørskov fandt sin Lene, den livslange kærlighed, og satte børn i verden, hvorved han skrev sit eget kapitel i den århundredgamle fælles historie om Grønland og Danmark.

Erik Nørskov havde en stor stemme, et usædvanligt klangfuldt organ – og han holdt sjældent kæft. Han havde noget på sinde. Som erhvervsmand var han i alle årene aktiv i erhvervspolitik, og han engagerede sig tidligt i Grønlands Arbejdsgiverforening, som i dag hedder Grønlands Erhverv.

Erik Nørskov var formand for Grønlands Arbejdsgiverforening fra 1992-1995, og meget har forandret sig i det halve århundrede, han har været i Grønland. Udviklingen er gået stærkt, ikke mindst i erhvervslivet, hvor flere og flere private erhvervsvirksomheder præger billedet. Det er sket på trods af, at det offentlige stadig ejer mange af de største virksomheder og at politikerne efter Erik Nørskovs mening ofte har svært ved at skelne mellem politik og virksomhedsdrift.

Ved sin død var Erik Nørskov fortsat dybt engageret i udviklingen i Sydgrønland, i landsdelens erhvervsudvikling og ikke mindst i de nye muligheder med den internationale lufthavn i Qaqortoq. Han var til sin død medlem af bestyrelsen for Grønlands Erhverv og formand for organisationens brancheudvalg for el og VVS.

Grønlands Erhverv skylder Erik Nørskov en stor tak for en utrættelig indsats i organisationen. Æret være hans minde.

Henrik Leth, bestyrelsesformand